mandag den 9. april 2012

And so it begins

Hejsa :-) eller noget

Det her er mit aller aller første blog indlæg, og jeg advarer, det bliver nok ret langt. Der er sket en masse ting! Jeg prøver at gøre det kort.

Hele eventyret startede i august sidste år, hvor mine forældre fortalte mig om ideen med det her år i udlandet. Jeg har altid drømt om at komme til at bo i et andet land, troede dog aldrig, at det ville blive en realitet pga. bla. penge. Men da mine forældre kom ind på det var jeg straks med på ideen, og vi blev enige med at jeg skulle til England med STS. Jeg blev meldt til, kom til interview og blev optaget. I den tid kunne mine forældre godt mærke på mig at jeg nok hellere ville til USA og midt i det hele fik jeg derfor tilbuddet om at jeg kunne tage til USA! Den blev jeg nød til at sove på, da jeg havde indstillet mig på at det var britisk accent og te til kagen. Men alligevel valgte jeg at tage til USA.

Så  kom der en masse papirer der skulle udfyldes + et engelsk essay der skulle skrives (kan ikke helt huske rækkefølgen på de her ting da det er ret lang tid siden ;-) ) Så det fik jeg gjort, med hjælp fra mine forældre, det hele blev sendt til STS, som så gik igang med at finde en familie til mig.

Det er omkring et halvt år siden nu. Fredag den 23. marts, på vej til Herning modtager jeg en sms fra min mor hvor der står om det er ok at turen går til Colorado her til sommer. Jeg fattede godt nok ikke hvad det var hun snakkede om, og anede ikke hvor det lå for at være helt ærlig ;-) Lidt senere skriver hun at jeg er blevet tilbudt en værtsfamilie i Colorado! Jeg var heeelt oppe i skyerne! Et par minutter senere modtager jeg en mail fra STS hvor detaljerne om familien står. Faren hedder Cody og moren Jenny, de har to små drenge Surf(12 år) og Scout(10 her til sommer). Ud over det har de en stor Schæfer hund ved navn Hero, og et helt fantastisk 1800'tals inspireret hus!

Skolen
Siden der har vi skrevet rigtig meget frem og tilbage, og de har sendt billeder af dem selv og hvad de går og laver + skolen jeg skal gå på (Erie High School, go tigers!) I forhold til skolen ved jeg at jeg er blevet Junior (så det svare til det tredje år på high school, 11. klasse) det er ret fedt da det betyder at jeg ikke skal graduere, så der er ikke nogle bestemte fag jeg skal have, så der er 'tag selv bord' for mig hvad det angår! :-D Der er en del spændene valgfag, og jeg regner med at tage guitar, foto, on your own, måske kinesisk mm. Så skal jeg også have engelsk, matematik og teknologi. Det er ikke ligesom i Danmark, der er forskellige slags matematik, engelsk osv. at vælge mellem. (De sender en prøve til mig jeg kan tage for at se hvilket niveu jeg ligger i, i matematik)

Sport
Det er jo alle pigers drøm at komme til USA og blive cheerleader, og også lidt min. Men for det første er det rigtig dyrt og så tager det meget tid (2 timer hver dag + nogle sødage!) og så er det meget fysisk (og mentalt) hårdt. Så det tror jeg, at jeg har droppet igen. Men det giver jo mulighed til at jeg kan prøve noget andet, så som det ser ud nu tror jeg, jeg melder mig på volly holdet og måske basket :-) Jeg er ret boldspasser, så det skal nok blive sjovt ;-)

Jeg tror, at det var alt lige for nu, her på fredag skal jeg på hospitalet på lunge medicinsk afdeling får at få taget en skintest for tuberkulose (Spørg mig ikke hvad det fuldstændig går ud på, men det er noget man skal. Amerikanerne er vist ret bange for det..) Lørdag er der STS workshop i Odense, det skal nok blive sjovt at møde de andre der også skal afsted :-)

Adieu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar